Nytårforsætter – nogle elsker dem, andre hader dem. Min tese er, at vi bruger nytårforsætter forkert, og på en ret uhensigtmæssig måde. Jeg mener, fører de mest af alt ikke bare til skuffelse og frustration? Derfor giver jeg mig bud på, hvad du kan gøre i stedet her.

 

Vægttab, rygestop og nul sukker. Én eller flere af de punkter plejer at være en del af de flestes nytårsforstætter, men de holder jo aldrig rigtigt – vel?

Måske de første 14 dage, hvor motivationen er høj, og så rammer hverdagen, og så falder du i. Hvad sker der så? Måske du bliver ked af det, flov over din manglende selvdisciplin, og frustreret. Og det leder i hvert fald ikke til et bedre og rarere liv. Tværtimod.

Derfor har jeg vendt det lidt på hovedet, og fundet en metode, der rent faktisk virker.

I stedet for at fokusere på de FYSISKE ÆNDRINGER, så fokusér på de INDRE ÆNDRINGER, du godt kunne tænke dig. Det vil sige: Følelser!

SÅ: Hvilke følelse kunne du godt tænke dig at føle MERE af i det nye år?

Skal det være følelsen af frihed?

Kærlighed?

Succes?

Nærvær?

Glæde?

Ro?

Du vælger selv!


 

Vælg 1-3 følelser, som du godt kunne tænke dig, at føle MERE af i det nye år. Du har allerede følelserne indeni dig – du vælger bare selv, hvilke du godt kunne tænke dig at føle endnu mere.

Det er nemlig indeni, at det hele starter!

Og det vidunderlige er, at når du begynder at fokusere på følelsen, så kommer løsningen til HVORDAN du får mere af den, helt automatisk til dig.

Smart – ikke?

Jeg ønsker dig det bedste år 2018!

Carolina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *