Vi kan godt blive enige om, at bumser og uren hud er irriterende. Men at du så også skal døje med arene bagefter – that’s just mean! Derfor giver jeg dig her 3 metoder mod aknear, som du endda kan gøre derhjemme.

(Indlægget indeholder reklamelinks) 

Akne eller bumser er noget de fleste forbinder med teenageårene, men der er rigtig mange voksne – især kvinder – der lider af uren hud. Og jeg har selv været én af dem.

Det er især vores hormoner der er på spil, så de skal balanceres, før du kan få den hud, du drømmer om.

Om du får ar efter dine bumser afhænger af, hvor god din hud er til at regenerere og heles, men også om du piller og presser dine urenheder (hvilket er et no-go).

Skulle tilfældet være ude, eller har du gamle ar tilbage efter dine teenage-år, så er der heldigvis hjælp at hente her.

Der finders nemlig 3 metoder, der kan give markant forbedring af dine gamle ar:

 

TAMANUOLIE:

Tamanuolie er en helt særlig olie, som du måske ikke kender til. Den var i hvert fald ny for mig indtil for nylig. Men har du ar efter bumser, så er den et musthave på din badeværelseshylde.

Den er nemlig helt perfekt til at regenerere huden, og udover ar kan den også bruges mod decideret uren hud, akne og andre hudlidelser. Brug den også i T-zonen, hvis du har tendens til fedtet hud.

Olien trænger ned gennem alle tre hudlag, og den er meget drøj i brug.

Brug den på udvalgte steder i ansigtet fx. efter din skinroller, så den kan arbejde effektivt på huden. Jeg er ved at blive afhængig af den, for jeg begynder at kunne se forskel på de små ar, jeg har tilbage fra dengang jeg havde uren hud. Det synes jeg, er helt vildt!

Køb tamanuolie fra Chleopatra her

 

SKINROLLER:

En manuel behandling er ofte det mest effektive mod de dybere aknear, og en skinroller kan du bruge derhjemme. Den går naturligvis ikke så dybt som på klinikkerne, men hvis du har de almindelige små aknear, kan du nå langt med at hjemmebehandle.

En skinroller består af 540 bittesmå nåle, der laver små prikker i huden (bare rolig, det er slet ikke så drabeligt som det lyder!). Det stimulerer kollagenproduktionen, øger blodgennemstrømningen, og danner ny hud.

Brug den hver aften på afrenset hud i en uge, og hold så en uges pause. Forsæt så længe, du har lyst 🙂 Jeg er vild med min, og får helt babyhud af at bruge den.

Jeg bruger den fra Swiss Clinic med 0,5 mm.

 

FRUGTSYREBEHANDLING:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Juice Beauty er højpotent, økologisk hudpleje med ingredienser, der VIRKELIG gør deres arbejde. Normalt er jeg ikke stor fan af frugtsyreprodukter, men denne her kan altså noget. Måske fordi ingredienserne er så naturlige?

Green Peel er baseret på alpha hydroxy syre med æblesyre fra økologiske æbler, og fås i en “Sensitive” og en “Full Strenght”-udgave. Jeg bruger den med fuld styrke. Den kan forbedre din hudtone, hudstruktur, og mindske pletter og fine linier, og kan bruges til alle hudtyper – dog ikke meget sensitiv og følsom hud, samt hud med rosacea. 

Fordel det fine geléagtige produkt på afrenset hud (undgå øjenomgivelserne!) og lad sidde i 10 minutter eller som anbefalet på pakken. Du vil mærke en prikken eller en stikken på huden, som er helt normalt.

Bagefter vil du ikke bare være rosa, men RØD i huden, og du vil få den bløøøøødeste hud. Bare rolig – dagen efter vil din hudfarve være normal igen 😉

Kan bl.a. fås hos Helsemin.

 

 

 

 

Carolina

2 comments on “3 effektive metoder mod akne-ar”

  1. Hej, jeg vil høre hvad der er bedst for huden efter brug af skinroller – jeg har en Dermarolle og har både brugt ampullerne der til og Hyaluronic Acid Face Masks, men jeg ved ikke hvad der er bedst? jeg foretrækker selv maskerne. Men hvad har min hud mest glæde af? 🙂

    • Hej Matilde,
      Helt vildt godt spørgsmål! Jeg er ikke ekspert på området, så jeg svarer kun ud fra min egen erfaring, og der er jeg enig med dig: Jeg er også gladest for hyaloronsyren 😉 Derudover kan jeg godt lide at bruge collagenserummet fra Swiss Roller. Den giver super pæn hud!
      Knus Carolina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *