Udover naturmedicin og naturlig heeling af kroppen, går jeg også HELT vildt op i… Hår. Jeg er langt mere interesseret i, hvordan jeg får mit hår mere blankt/voluminøst/sundt, end den nyeste makeup og tendenser.

Med skandinavisk hår og tørt indeklima, kan det være en udfordring at finde de helt rigtige produkter, som ikke gør håret hverken fladt eller tørt.

Samtidigt vil jeg heller ikke fylde håret med skrappe sager og alt for kunstige indholdsstoffer – kender du det?

Jeg vil især anbefale dig at gå udenom silikone i balsam og plejeprodukter, og sodium laureth sulfate / sodium lauryl sulfate i din shampoo.

Hvorfor? Det vil jeg forklare her:

SILIKONE / CYCLOPENTASILOXANE

Silikone ligger en hinde rundt om håret, så det tørrer ud indefra. Det findes især i konventionelle balsams og produkter, der skriver, at de vil gøre dit hår blankt, sundt mm. Især ‘oliesprays’ og serums fra de store firmaer er fyldt med silikone – så tjek varedeklarationen før du køber. Silikone står ofte listet som “cyclopentasiloxane” eller lign.

Det “smarte” ved at putte silikone i sit “plejeprodukt” er, at håret langsomt vil tørre ud, og derfor vil forbrugeren få lyst til at putte mere og mere silikone-produkt på. På den måde sælger de os flere produkter – fordi dit hår bliver mere og mere tørt.

Det ødelægger desværre bare dit hår, og så ønsker du dig langt, sundt og blankt hår, bør du gå en stor bue udenom produkter med silikone.

SODIUM LAURETH SULFATE (SLES) + SODIUM LAURYL SULFATE (SLS)

Sulfater er i din shampoo, for at få den til at skumme. Det er også i vores tandpasta, opvaskemiddel mm., men der er STOR forskel på, hvilken sulfate mærkerne bruger.

SLES og SLS er de skrappeste sulfater, der kan være decideret lokalirriterende og udtørrende på hår og hovedbund. Har du tendens til kløende hovedbund eller tørt hår, skal du især holde dig fra disse sulfater.

De lidt bedre valg er sulfat lavet på kokos (fx. coco-glucoside), og ellers kan du finde en rigtig fin oversigt her: Hvilke sulfater skal du vælge

 


 

Hvilke shampoo og balsam skal du vælge?

Hvis du har fint, skandinavisk hår ligesom mig, så har jeg to favoritter: Kevin Murphy og Sante.

BUDGET:

Jeg har været stor fan af Sante siden jeg prøvede deres balsam for 4-5 år siden. Det var den eneste balsam, der føltes som en rigtig kemi-balsam – men uden at være det. Balsammen er vegansk og silikonefri, og gør dit hår SUPERBLØDT, blankt og nemt at redde ud.

Hårshampoo’en er rigtig fin til prisen, så er du på SU, er det et godt køb. Jeg får ikke lige så meget volumen i håret som fra luksus-shampoo’en, men den gør det, den skal, og den er blid ved manken.

Produkterne er veganske, og indeholder hverken silikone eller SLES/SLS.

Shampoo: Sante Volumen Shampoo “Bio Henna & Beer” Fås i helsekosten til ca. 60 kr.

Balsam: Sante Shine Conditioner “Bio Bich & Leaf & Burdock Root”. Fås i helsekosten til ca. 80 kr.

 

Luksus:

Altså… Jeg er simpelthen så meget fan af Kevin Murphy’s produkter, at man skulle tro, jeg var sponsoreret. Det er jeg dog ikke (men jeg vil gerne, haha!). Her får du FULD valuta for pengene. Er du sindssyg, en vild shampoo og balsam. Selv min kæreste har skiftet al hans shampoo, voks mm. ud til Kevin Murphy, og nægter at bruge andet.

Shampooen og balsammen er til fint hår, som savner volumen. Og damn, det får du! Desuden er det de mildeste og blideste sulfater i shampooen, og så er produkterne tilmed PETA-godkendt – dvs. veganske, og de tester ikke på dyr.

Skal du forkæle dig selv og virkelig ønsker en shampoo + balsam, der tager dit hår til nye højder, så er det altså dem her, du skal have fat i. Produkterne er desuden drøje i brug, så selvom prisen ligger i den høje ende, bruger du også langt mindre produkt af gangen = du har dem i længere tid.

Shampoo: Kevin Murphy volumenshampoo “Plumbing.wash”. Fås til ca. 208 kr. på diverse beautysites.

Balsam: Kevin Murphy volumenbalsam “Plumbing.rinse”. Fås til ca. 208 kr. på diverse beautysites.

 

Carolina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *