Jeg ELSKER brød, men der er så meget crap og tilsætninger i købebrød, at jeg kun spiser hjemmebag. Men hvad gør man, hvis man som jeg ikke er særligt god til at bage – og heller ikke har tiden til det? Løsningen er her:

 

Åhhh, er der noget bedre end når duften af nybagte boller breder sig i hjemmet? Nej vel? Og lige et lag Smørbar på, så det smelter…. Mine tænder løber i vand!

Heldigvis er det ikke noget, du skal lede længe efter, for med denne opskrift har du nybagte og sunde boller i et snuptag. Det er tilmed fiberrige, mættende og nemt fordøjelig. Det er bare med at komme i gang 🙂


 

Du skal bruge:

♥ 5 dl. lunkent vand

♥ 1/3-del pakke gær

♥ 100 g. glutenfri havregryn

♥ 400 g. speltmel

♥ 1 spsk. loppefrøskaller

♥ 60 g. hørfrø

♥ 60 g. solsikkekerner el. sesamfrø

♥ 1 tsk salt

♥ 1 tsk sukrin el. sukker

 

FREMGANGSMÅDE:

Hæld vandet i en skål og opløs gæren deri. Tilsæt nu alle de resterende ingredienser (jeg sagde jo, at de var nemme!), og rør sammen. Stil nu skålen med dejen i køleskabet, så den kan hæve natten over – eller min. 6 timer.

Næste dag: Tænd ovnen på 200 g. varmluft. Tag dejen ud af køleskabet, og med en spiseske tager du dej op og ligger som boller på en bageplade med bagepapir. De behøver ikke være perfekte 😉 Jeg får ca. 9-10 boller.

Når ovnen er varm, sættes bollerne i ovnen, og skal have ca. 27 min. Enjoy!

Carolina

1 Comment on Koldhævede speltboller (nemme!)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *