Efterår er suppevejr, og selvom min kæreste og jeg egentlig ikke er så glade med suppe – så er vi VILDE med denne her linsesuppe!

Den har god umamismag, er mættende, fiberrig og proteinrig – og så er den drønbillig at lave.

Som reglen har vi suppe tilbage til en portion dagen efter. Dét er altså nem aftensmad 🙂


 

OPSKRIFT:

Ingredienser:

♥ 1 stort løg

♥ 3 fed hvidløg

♥ 250 g. grønne linser

♥ 12 klumper frossen spinat

♥ 1 liter vand

♥ 1 grøntsagsboullion

♥ 3 spsk. citronsaft

♥ 3 spsk. gærflager (kan udelades, men smager vidunderligt!)

♥ 2 tsk. salt

♥ 2 tsk. karry

♥ 2 tsk. paprika

♥ 1 tsk. timian

♥ 1 tsk. stødt spidskommen


 

FREMGANGSMÅDE:

Steg hakket løg og hvidløg klare i en gryde i et par minutter, og tilsæt krydderier og rør rundt. Tilføj vand, boullionterning, linser og spinat, giv et opkog, og lad småkoge i ca. 25 minutter – eller til linserne er møre.

Supper blendes med en stavblender, til ca. halvdelen af linserne er blendet igennem. Det giver en god tekstur.

Smag til med citronsaft, gærflager og salt, og servér med godt brød til.

Bon appetit!

Carolina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *