Oplever du at få luft i maven af for mange bønner? Måske det afholder dig fra at spise dem og leve mere vegetarisk? Så har jeg redningen til dig i dag: Kombu-tang!

Bønner og linser er FANTASTISKE. De er fiberriger, rige på vitaminer og mineraler, og har lavt glykæmisk index (så de fucker ikke med dit blodsukker).

De smager sindssygt godt, hvis du tilbereder dem rigtigt, og så er det nogle af de billigste fødevarer, du overhovedet kan få.

What’s not to like?

Desværre oplever en del at få luft i maven af linser og bønner. Det kan skyldes, at kroppen og tarmen ikke er vant til alle de fibre (endnu), men det kan også være, at bælgfrugterne skal have lidt hjælp når de koges, før du rigtigt kommer til at elske dem.

Til det skal du bruge: KOMBU-TANG.

Kombu-tang er et stort stykke tang, som du ligger i kogevandet sammen med dine bønner eller linser.

Kombu forkorter også kogetiden på dine bønner og linser, da det har den egenskab at kunne blødgøre proteinerne og fibrene, som ofte er det, der kan volde problemer.  Kombu indeholder nemlig visse aminosyrer, der kan hjælpe med at nedbryde de tunge stivelser, og det reducerer gasdannelse i tarmene = ingen oppustet mave. Jubii!

På den måde blive dine linser og bønner helt møre og lækre – og så smager de altså langt bedre!

Kombu’en vil være helt blød bagefter, men spis den gerne, og blend den fx. med, hvis du skal lave hummus af kikærter, eller skær den i små stykker og tilføj det til en linsesuppe.

Tang er nemlig vanvittigt sundt! Det indeholder bl.a.

  • Jod
  • C-vitamin
  • Mangan
  • B2
  • A-vitamin
  • Kobber

Hvad venter du på? 😉

Kan fås i din helsekost og på nettet fra fx. Clearspring 🙂

 

Carolina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *