Efter at have haft akne i over 13 år, har jeg prøvet alverdens produkter til min hud. Fra de billigste mærker til de allerdyreste, og desuden aaaaaalle de produkter, som kosmetologer har anbefalet mig i årenes løb.

Desværre måtte jeg gang på gang sande, at min akne ikke forsvandt – det gjorde mine penge til gengæld.

Jeg vaskede, smurte og duppede i ét væk, og ligemeget rykkede det. Jeg troede vitterligt, at jeg var doomed til at ligne en pizza i ansigtet for evigt. Og jeg var virkelig flov over min hud – hvorfor ville den ikke bare makke ret?!

Det var først, da jeg endelig fik gjort det rigtige ved min kost, mit sind og mine tanker, at der skete noget.

For selvfølgelig, skulle jeg finde ÅRSAGEN til min akne, før jeg for alvor kunne slippe af med det én gang for alle.

Efter at have kigget på min sygdomshistorie og undersøgt mig selv på kryds og tværs, fandt jeg ud af, at min akne stammede fra en dårligt fungerende tarm, arvelighed, hormonel ubalance og de forkerte hudplejeprodukter.

At kende årsagen gjorde det nemt for mig at handle og begynde at heale min hud. Førhen, havde jeg nemlig bare famlet i blinde i håbet om, at netop dét produkt eller dét råd, kunne gøre forskellen.

Men sandheden er, at der IKKE er noget quickfix. Desværre. Der skal sættes ind på alle parametre, før din hud bliver flot – men så sker der til gengæld også noget, og så kan du blive fri for akne – for altid!

Vores kroppe er helt forskellige, og min sygdomshistorie er anderledes end din. Derfor bliver du nødt til at tage udgangspunkt i din krop, dine gener og din historie, før du kan finde den rette heeling til dig.

Alligevel vil jeg dele med dig, hvad jeg personligt har gjort for at komme min akne til livs, så du kan få lidt inspiration ♡

Og har du lyst, skal du være SÅ velkommen til at komme i konsultation hos mig, så vi kan heale din hud – sammen! (Det KAN nemlig lade sig gøre. Det LOVER jeg dig :)!)


Her er, hvad jeg gjorde:

Jeg ryddede op i min makeup og min hudpleje, og skiftede til så naturlige produkter som muligt. Jeg fandt en god hudplejerutine med så simple og rene produkter som muligt, og stoppede med at bruge sæbe mm. i ansigtet.

Jeg skiftede til en 100 % plantebaseret kost med en masse grøntsager, frugt, korn, ris, rodfrugter, bønner og linser. Dvs. at jeg udelukkede alle animalske produkter (kød, fisk, mælk og æg), og spiste kun fødevarer fra planteriget. Det gør jeg stadig den dag i dag, og jeg har aldrig haft det bedre.

Jeg tog et grundigt kig på min kalender, og skabte luft og plads til mig selv. Jeg gik efter en stressfri hverdag, hvor der var plads til at trække vejret, nyde nuet, nyde nærværet med mennesker, og have tid til en god nats søvn – hver nat.

Jeg styrkede min tarmflora med god probiotika og masser af fibre. Vores tarm og hud hænger sammen, så for at få en flot hud, måtte jeg have en sund tarm.

Jeg balancerede helt automatisk mine hormoner pga. den øgede mængde fibre, gode tarmflora og det stressfrie liv jeg levede, og derfor faldt min hud også til ro. Jeg slap endelig for de store, ømme bumser langs kæbelinien, der ofte er tegn på hormonel ubalance.


Det har taget en årrække at få styr på min hud, men nøøøøj, det har været det hele værd. Jeg håber at du kunne bruge det, og kender du en person der kunne have brug for lidt hjælp, så er du velkommen til at dele indlægget.

Kæmper du stadig for at få styr på din hud? Hvad har du gjort som virkede – og som ikke virkede? Jeg vil elske at høre fra dig.

Skøn dag smukke!

 

 

Carolina

2 Comments on Sådan slap jeg for akne én gang for alle

  1. Hej Carolina
    Må jeg spørge, hvilke hudplejeprodukter du bruger? Du skrev et sted, at du kun bruger to produkter, men jeg kan kun finde frem til, at du renser med Rasul-ler. Er der et indlæg, jeg har overset? 🙂

    På forhånd tak,
    Mange hilsner Lærke

    • Hej Lærke
      Ja, det kan du tro 🙂 Der er ikke et indlæg herinde du har overset – jeg skrev bare om resten af produkterne på min Instagram 😉 Jeg bruger altid rasul-ler og hybenkerneolie. Hybenkerneolie er sådan en fantastisk hudolie, og er god til alle hudtyper. De er de to produkter, jeg bruger fast. Jeg blander ofte min olie i en dagcreme, og lige for tiden er jeg glad for Rudolphs ‘Anti stress day creme’ og Avivirs FaceCream. De er milde og plejende begge to 🙂
      Håber det hjalp!
      Stort knus Carolina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *