En læser har sendt mig et rigtig godt spørgsmål omkring, hvad man skal gøre, hvis man lider af tør hovedbund og/eller skæl.

Skæl og irriteret hovedbund er noget mange mennesker døjer med, og Head & Shoulders har kronede dage. Spørger du mig, er det dog ikke den bedste løsning der findes – der er en masse andet der kan gøres 😉


Skællende, kløende og tør hovedbund kan først og fremmest skyldes for hyppig hårvask, for skrappe produkter, og irritation fra stylingprodukter, men har du styr på disse ting, kan det muligvis være en svampeinfektion i hovedbunden der gør, at den driller.

Ligesom overalt på huden har vores hovedbund et meget fint mini-økosystem med en masse forskellige mikroorganismer, der bl.a. passer på huden. Bliver det forstyrret ude- eller indefra, kan det vise sig selv skæl eller irriteret hovedbund.

Derfor vil jeg dele disse naturlige tips, der genopretter balancen i hovedbunden, og som du kan gå i gang med allerede i dag:


1. BRUG MILDE PRODUKTER

Undgå den skrappe skælshampoo, og skift i stedet til en blidere og mere naturlig af slagsen. Juhldals shampoo nr. 3 (Skæl) og nr. 4 (tør og irriteret hovedbund) er begge supergode, og alternativt Olinol shampoo – her skal du bare være opmærksom på, at produktet indeholder SLS. Men god, det er den!

Af andre mærker der kan nævnes Jason, Rudolph Care og John Masters som er milde og skånsomme hårplejeprodukter.

Se om du kan nøjes med at vaske dit hår 1-2 gange om ugen, og undgå at bruge hårtørrer mm.

2. OLIEKUR NATTEN OVER

Lav en oliekur af kokosolie og neemolie.

Kokosolie har let svampedræbende egenskaber, og fugter og nærer en irriteret hovedbund, og neemolie er kendt for at fjerne skæl, hvis man kigger hos Ayurvedisk medicin.

Smør hele hovedbunden ind i kokos- og neemolie, vikle en plastikpose om, og sov med det i natten over. Giv også selve håret en omgang. Det vil elske at blive næret i dybden.

Skal din oliekur være ekstra effektiv, kan du blande olien med et par dråber teatree-olie, som har svampedræbende effekt.

Når du vasker det ud om morgenen, påfør da først shampoo, når du skal vaske det ud, og derefter vand, og gentag igen bagefter. Så undgår du at have fedtet hår resten af dagen. Gentag kuren én gang om ugen.

Neemolie kan du få i helsekosten fra fx. Pukka.

3. SPIS OMEGA 3

Lider du af tør hud noget sted på kroppen (også i hovedbunden) er det vigtigt med gode omega3-fedtsyrer. Du behøver ikke at hælde olie ud overalt, men bare vær opmærksom på at få det dagligt i din kost.

Det kan fx. være 2 spsk. kværnede hørfrø som en del af din morgenmad, og en omgang chiagrød til eftermiddagssnack. Så er du godt dækket ind.


Udover ovenstående råd, så er en sund, nærende og plantebaseret kost at foretrække, samt selvfølgelig nok søvn, mindre hårvask og lidt hovedbundsmassage i ny og næ en rigtig god idé.

Forsvinder problemet ikke af sig selv, skal der en indre behandling til. Det kan du få vejledning til hos din behandler.

Stort knus,

 

Carolina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *