Jeg elsker mad – men ikke så meget at lave det 😉 Derfor tyr jeg ofte til hurtige og nemme retter som stir-fry. Denne er med quinoa, der er proteinrig og mættende, og giver et anderledes twist.

Spidskål og quinoa har jeg ofte i mit køkken, så jeg laver denne ret et par gange om ugen.

Den er nemlig velsmagende og mega sund, og så er den super nem at lave.

Du kan sagtens lave den med ris, hvis du ønsker, men prøv med quinoa, hvis du har mod på det. Det giver lidt ekstra på proteinkontoen, og så er det lille quinoafrø ekstremt næringsrigt (og ser pænt ud).

Jeg tilføjer ofte edamamebønner for ekstra fylde, men de kan sagtens udelades.


INGREDIENSER:

♥ 2 dl. quinoa (jeg brugte sort)

♥ 1/2 spidskål

♥ 200 g. edamamebønner fra frost

♥ 2 fed hvidløg

♥ En tynd skive frisk ingefær

♥ 0,25-0,5 dl. tamari

♥ 1-2 spsk. limesaft

♥ Et skævt sweet chilisauce

♥ En håndfuld ristede og saltede peanuts

♥ Kokosolie til at stege i

 

FREMGANGSMÅDE:

Kog quinoaen som anvist på pakken.

Imens finsnittes spidskålen og steges på en pande i kokosolie. Når det begynder at falde sammen tilsættes edamamebønnerne, og der steges ved høj varme, indtil det behøver at få farve og dufter stegt.

I mellemtiden finhakkes hvidløg og ingefær og sættes til side.

Når quinoaen er færdig, hældes vandet fra, og quinoen vendes sammen med spidskålen og edamamebønnerne på panden.

Tilsæt nu hvidløg, ingefær og tamari, og steg med høj varme i et minuts tid.

Sluk for varmen og tilføj limesaft og sweet chilisauce, som vendes rundt i retten.

Servér rygende varm drysset med hakket peanuts, og evt. lidt mere chilisauce, hvis du ønsker.

Carolina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *