Det her blogindlæg har ligget og summet hos mig længe. Måske fordi jeg ved, at emnet omkring børn, kan vække store følelser og reaktioner i folk.

Her er det bare vigtigt at huske, at dine følelser er dine, og mine følelser er mine, og det er helt, som det skal være.

Hele kernen i mit liv og i min hjertebusiness, det er at leve det liv, jeg drømmer om. Og lære dig det samme. Så det ikke bare forbliver en drøm – men faktisk bliver til virkelighed!

Om det så gælder helbreddet (farvel symptomer, og hej dejlige, velfungerende krop!), arbejdslivet, kærligheden, flere rejser eller hvad det end måtte være.

Derfor efterlever jeg det i mit eget liv. Hver dag øver jeg mig. Jeg ‘walk’er min talk’, og det sætter jeg en stor ære i. 

En del af den process har for mig handlet om at finde ud af, hvad min kerneværdi var. Og min kerneværdi er FRIHED.

Det er det allerallervigtigste for, at jeg trives og er glad og lykkelig. Det er følelsen af frihed. Lige så snart jeg mærker snerten af bånd der binder mig, så forsvinder min livslyst langsomt. Intet mindre. Jeg bliver simpelthen ulykkelig, hvis jeg føler mig låst eller ufri.

Om det er derfor, at lysten til at få børn aldrig har været der og heller ikke er der nu, skal jeg ikke kunne sige. Lysten til at få børn har bare aldrig rigtigt været der. Overhovedet.


 

Tænker jeg på min fremtid, så tænker jeg på alt det, jeg har lyst til at opleve og være for andre mennesker. De lande jeg har lyst til at se, de oplevelser jeg gerne vil have med min kæreste, alle de mennesker, jeg gerne vil hjælpe! 

Mine fremtidsdrømme har aldrig indeholdt børn – selvom jeg godt kan lide børn.

En af mine bedste veninder har den dejligste søn, jeg stornyder at tilbringe tid sammen med. Jeg har de smukkeste, dejligste og sjoveste niecer, man kunne ønske sig, og jeg glæder mig hver gang til at se dem og kysse på dem!

Men at få mine egne…? Nej, umiddelbart ikke.


 

Når snakken falder på emnet, så får jeg ofte at vide at “det skifter når du fylder 30”, “du kommer til at fortryde det når du bliver gammel” eller “er du ikke bange for at dø ensom?”.

Måske fordi nogle antager, at mit valg er en kritik af deres. Det er det slet ikke. Det er bare – well – mit valg. Det er det, der føles bedst for mig, og faktisk altid har gjort det.

I virkeligheden fylder det ikke særligt meget hos mig. Jeg tænker aldrig rigtigt over det – det er mere omgivelserne, der reagerer på det. Måske du kender det?


 

Jeg er naturligvis helt åben overfor, at det kan skifte. Det er ikke fordi, at jeg skal steriliseres snarest muligt (selvom det også ville også være helt okay, hvis det var tilfældet).

Jeg følger bare mit hjerte, min lyst og min intuition.

Og det føles simpelthen så godt ♡

Stort knus

Carolina

3 comments on ““Vil du ikke have børn?!””

  1. Man skal ALDRIG gøre noget fordi andre gør det.. heller ikke børn!

    Jeg har en søn på 11 mrd, som jeg har ønsket mig hele livet. At være mor er et wish come true FOR MIG.

    Det er det bestemt ikke for alle. Og respekt! Der skal meget til for at gå imod strømmen og normen.

    Jeg håber du får PRÆCIS det liv du drømmer om! Det fortjener vi alle. ❤️

    • Tak for en meget fin kommentar Camilla <3 11 mdr. lyder simpelthen alt for skønt. Tillykke med din dejlige søn, og for at tage et valg, der var det helt rigtige for dig 🙂 Det må være vidunderligt at få sådan et ønskebarn.
      Og ja, det fortjener vi alle <3 Knus Carolina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *