Det er nu ikke fordi, at jeg er fedtforskrækket – men denne her mayo smager præcis lige så godt som de fede af slagsen, så hvorfor ikke spare på olien når nu man kan? Og med de her ingredienser, er der ingen risiko for at den skiller, som der ellers er med traditionelle mayonnaiser. Jubii!
Tilmed er den så hurtig at lave, at du kommer til at tænke: “Hvorfor har jeg aldrig lavet den før?!” Well – det har du så nu.

Du skal bruge et rent syltetøjsglas (jeg brugte Urtekrams tofuglas)
og en stavblender.

DSCF0683


Ingredienser:

– 1 pakke silkentofu (kan fås i helsekostforretninger eller HER.)
– 1 lille tsk. salt
– 1 spsk. citronsaft
– 1 tsk. dijonsennep
– 1 lille fed hvidløg
– en knivspids karry

Fremgangsmåde:
Put alle ingredienser i et blenderglas og blend til du får en smooth konsistens. Smag til, hæld på glas – og nyd din oliefrie mayo i burger, på en kartoffelmad, eller som dressing. Mulighederne er uendelige. Den kan holde sig i op til 7 dage, hvis den står på køl. Bon appetit ♡

DSCF0685 DSCF0687 DSCF0688 DSCF0692

2 Comments on 2-sekunders Mayo! Oliefri & Vegansk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.