Da jeg var 15 år opsøgte jeg lægen for at tale om prævention. Uden at blinke gav lægen mig p-piller. Jeg fik ingen information omkring bivirkninger eller om alternativ prævention. P-piller var bare det alle fik, så det gjorde jeg også.

Jeg smed p-pillerne et par gange i mine teenageår, og hver gang gik der 6-8 måneder før min menstruation kom igen naturligt. Det burde i sig selv være et tegn på, at det nok ikke var helt sundt for kroppen at tage dem, men jeg vendte alligevel tilbage til dem i mangel på andet – indtil jeg som 22-årig endeligt tog beslutningen om at stoppe. HELT.

Det var min interesse for healing af kroppen, sundhed og naturlig livsstil der gjorde, at jeg langt om længe kvittede dem helt. Og hvor ville jeg dog ønske, at jeg havde gjort det noget før!

Jeg flirtede også en kort periode med p-ringen, men efter at have haft en naturlig cyklus og et samarbejde med min krop i et par år, var det vanvittigt at prøve hormonel prævention igen, og det bekræftede mig kun i, at det ikke var det rigtige for mig.
Og hvorfor så ikke?

Her er 5 grunde til, at jeg aldrig vil bruge hormonel prævention igen:

1. Jeg kunne ikke læse min krop
Med en naturlig krop og cyklus kender jeg mit humør og min energi. Op til- og under ægløsning er jeg glad, energifyldt og elsker at være social. Under min menstruation er jeg modsat lidt mere stille, indvendt og har brug for at skrue ned for tempoet. Under din menstruation ser du alting i et klarere lys, så på den tid af måneden er det en god idé at se tingene i dit liv som de virkeligt er – og gøre dig nogle tanker om det. På hormonel prævention “overtager” kunstige hormoner din krop, og jeg fik følelsen af at få en pose over hovedet og blive styret af noget, som ikke var mig.

2. Jeg fjernede ansvaret fra min partner

Samleje kræver en partner, og begge har ansvaret for at beskytte sig – og passe på hinanden. Ved at tage hormonel prævention blev ansvaret pludselig kun mit, og min partner havde “fri adgang” uden at skulle vende det med sig selv eller drage omsorg for os begge først. Jeg følte at det fjernede den virkelighed, at samleje ikke er uden risici – og at det kun ville være min skyld, hvis beskyttelsen ikke virkede.

3. Jeg blev skør af det
Især da jeg prøvede p-ringen efter lang tid uden kunstig hormonel påvirkning, mærkede jeg store forandringer i mit humør. Mine følelser var uforudsigelige, og på et splitsekund kunne jeg få tudeture, få udbrud af raseri, og jeg blev dårligere til at sige nej og mærke mine grænser. Jeg følte det som om, at jeg gik rundt med en klokke over hovedet. Jeg havde ingen kontakt til mig selv.

4. Jeg valgte de forkerte partnere
Vores tiltrækning af partnere og kemi afhænger af en masse små fine mekanismer – heriblandt dem der er i dit hormonsystem. Jeg er overbevist om, at hormonel prævention kan sløre dine naturlige instinkter, intuition og dømmekraft. Dufte, kropslugt, og hvor du er i din cyklus, påvirker dit valg af partnere – og især hvem, der vælger dig.

5. Jeg satte mig ind i bivirkningerne

Når du tager p-piller er din risiko for blodpropper øget. Jeg ved ikke med dig, men jeg har ikke lyst til at gamble med mit helbred på den måde. Jeg havde desuden mærkelige fedtdepoter på min krop da jeg tog p-piller, som ikke kom af naturlige årsager, og de forsvandt så snart jeg droppede den hormonelle prævention, og min krop kunne finde tilbage til sit eget naturlige leje.

IMG_6536

Carolina

5 Comments on 5 grunde til, at jeg ikke tager p-piller

  1. Waooow jeg kan ikke være mere enig med dig❤️ jeg har også taget p-piller i lidt 15 år og da jeg ville have et barn med min kæreste, tog det os 3 år. Jeg fik at vide at jeg havde endometriose – cyster i underlivet og så kan du tro der gik total Google nørd i mig. Jeg er nemlig selv meget holistisk indstillet og veganer. Og fandt ud af jeg nok har haft det inden ppillerne men at det gjorde der værre. Efter en del udrensning og da jeg gik vegetar til veganer fra januar 2016 blev jeg sku gravid naturlig i feb så vildt.
    Jeg har en fantastisk graviditet og skal føde om ca 1 måned.
    Men efter fødslen skal der plejes om både barn og mine hormoner – så jeg kan få det stabiliseret igen på en naturlig måde.

    Tak for en skøn blok, jeg ser frem til flere lækre opskrifter og andre spændende blogs. Følger dig på insta, synes du er skøn

    • Tusind tak for din kommentar <3 WOW, en rejse du har været på! Hvor er du sej! Kroppen er så fantastisk, og det lyder til at din krop har taget vildt godt imod alle de gode ting, du har gjort for den <3 Stort tillykke med den lille ny, der kommer til verden lige om lidt <3 Mange tak for rosen, det varmer utroligt meget 🙂

  2. Hejsa jeg har aldrig taget p- piller og har heller ikke lyst til det, men har overvejet p-ringen, er der noget du hellere vil anbefaler, jeg synes det er lidt svært

    • Hej Sara <3 Jeg var personligt ikke glad for p-ringen - mit humør blev helt sindssygt, og mine bryster blev kæmpestore og ømme og spændte. Det var bestemt ikke rart. Ellers kunne du måske kigge nærmere på en kobberspiral eller pessar?
      Knus Carolina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.