Kender du det med at være drønsulten så snart du står op? Amen, sister! Så er vi fra samme kuld 😉

Jeg kan gå i seng om aftenen og simpelthen glæææde mig til min morgenmad. Mad skal være sundt, nydelsesfuldt og vække glæde. ISÆR om morgenen, da en god start dér betyder alt for en god dag.

Lige pt. shuffler jeg mellem smoothie og chiagrød. Chiagrød er så smart, fordi det laves dagen i forvejen. Derfor er det en favorit, når du ved, at du har en travl dag næste morgen.

Så er det bare at hive grøden ud af køleskabet, og toppe med din favoritfrugt, hakkede nødder, müsli, hakket chokolade – eller, hvad du nu kan lide.

Min favorit er: Banan, æble, peanutbutter og hakket mørk chokolade. Muuuuuums! ;D

 

DU SKAL BRUGE: (1 pers.)

♥ 2 dl. plantemælk (jeg bruger min hjemmelavede cashewmælk)

♥ 2 spsk. chiafrø

♥ 1 knivspids rå vanille

♥ 1 knivspids stevia


Miks ingredienserne sammen i en beholder. For at chiafrøenen ikke samler sig i én stor klump, rører jeg i grøden efter et par minutter, og igen efter 10 minutter, før jeg så endeligt stiller den på køl.

På den måde bliver chiafrøene jævnt fordelt, og du får en smuk, jævn grød dagen efter.

Lad chiagrøden stå i køleskabet natten over.

Hak gerne chokolade og/eller nødder i forvejen, så det er lynhurtigt for dig at få anrettet grøden næste morgen.

Bon appetit!

Hvorfor spise chiafrø?

Chiafrø indeholder fire gange så mange kostfibre som hørfrø, seks gange mere kalk end sødmælk, 15 gange flere antioxdianter end broccoli og flere omega-3-fedtsyrer end et stykke laks. Så det er en fantastisk fødevare at have fast i køkkenet – og med et utal af anvendelsesmuligheder! ♡

Skøn dag til dig smukke!

1 Comment on CHIAGRØD – verdens nemmeste morgenmad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.