Dig der følger mig på Instagram har muligvis bemærket, at min kæreste og jeg (og vores pelsdyr) pt. befinder os i Norditalien – og at vi skal være her den næste måned.

En hel måned, hvor vi vil leve vores daglige liv i et andet land, langt væk fra alting.

En måned i et lille stenhus i Italien, væk fra turisme, byliv og støj. Vi bor 1,5 km. udenfor en landsby, og den nærmeste storby er en times kørsel væk.

Vi er omgivet af græsmarker, æble- og pærertræer, og skov. Og så med den SMUKKESTE udsigt udover bjergene!

Her skal vi være den næste måned. En hel måned uden vækkeur (!). Hvor vi laver mad på gaskomfur og kysser på hinanden.

Hvor vores hund kan løbe frit uden først at skulle over et fodgængerfelt og skræmmes af biler og fræsende motorcykler.

Hvor vi må have vores hund med i supermarkedet, på café og på restaurant.

Og hvor vi tager en pause fra TV og stimulanser og aftaler.

Og bare er. Og læser bøger. Og går ture. Og sover middagslur.


Sådan startede det…

Det startede med en besked om, at vi skulle have renoveret vores badeværelse fra top til tå i september måned, og at det derfor ville være virkelig drænende at være i vores lejlighed imens.

Vi fik godt nok tilbudt at få en skurvogn i gården med bad og toilet, men da vi begge er selvstændige (og jeg har konsultationer hjemmefra på min computer), så ville det være for forstyrrende for mig at have håndværkere og VVS’ere gående hver dag – og med støv overalt.

Vi opvejede vores muligheder og startede med at kigge på sommerhuse og lejligheder tæt på København. Men det føltes bare forkert. Det var enten for langt væk, for dyrt, eller også kunne vi ikke have vores hund med.


 

Inspireret af vores vennepar, der netop har boet et lille halvt år i Italien, begyndte vi at tænke i andre baner.

Kunne det også være muligt for os “bare at tage afsted”?

  • Hvor skulle vi bo?
  • Hvad med arbejde?
  • Økonomien?
  • Ville vi kunne holde ud at gå op af hinanden uden andre mennesker i en hel måned?

I virkeligheden var der jo ikke noget, der holdt os tilbage.

Du har kun de begrænsninger du selv skaber. 


Sådan gjorde vi….

Når jeg mærker en form for frygt eller usikkerhed, så mærker jeg efter hvad den fortæller mig, og handler mig derefter ud af den.

Frygt opstår for mit vedkommende ofte på grund af uvished. Og uvished er ret nemt at handle sig ud af – du skal bare skabe vished! Vi bliver ofte bange eller usikre, når noget er mystisk for os. Derfor er nøglen ofte at afmystificere vores frygt. 

Jeg undersøgte derfor alt det, vi havde tvivl om. Vi spurgte rundt. Søgte på nettet. Faktatjekkede vores tvivl igennem. Fandt ud af, hvad det ville koste at leje et hus i Italien (nærmest ingenting!), hvor lang tid det ville tage at køre derned (2 dage med en overnatning imellem) og hvad vi gjorde med arbejdet (jeg kunne bare tage mit job med, og da Tobey også er selvstændig, holdt han en måneds pause).

That’s it!

Vi lejede vores hus igennem Airbnb, pakkede bilen med det mest nødvendige, og tog afsted.


 

Hvad så nu?

Nu har vi været i Zocca i et par dage, og jeg må sige, at det er lige så lækkert, som jeg forestillede mig.

Udsigten er fuldstændig malerisk! Og der ér altså bare noget helt særligt over ikke at skulle noget. Hvor ens vigtigste gøremål er at hygge sig og trække vejret. Derfor tager vi heller ikke på sightseeing eller shop-amok i en storby (det siger os btw heller ikke noget).

Så nu skal vi egentlig bare nyde. Og jeg vil sidde og have mine konsultationer med de fantastiske kvinder, der (også!) vil opgradere deres liv og sundhed – så de også kan få det liv, de drømmer om.

 

 

Carolina

2 Comments on Derfor er vi rejst….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.