2017, 2018 og 2019 – utroligt så meget der kan ske på så få år.
For nylig fik jeg tilsendt mine nye billeder af fotograf Katrine Heller. At se den nye række af fotos af mig – der, hvor jeg er i livet, som den jeg er – fik mig til at tænke. At tænke over fotografiets (glemte) værdi.

I en tid, hvor vi selv tager de fleste af vores billeder med iPhones og måske endda spejlrefleks, der er det altså noget HELT andet at slippe kontrollen og lade et andet menneske fotografere og vælge, hvad der skal frem.

Med selfies kan du nemlig selv bestemme lys, stilling og graden af photoshop. Du kan få det PRÆCIS som du vil have det, glatte ud og redigere, og vælge hvad du ønsker at vise hos dig selv.

Men når en fotograf står med sit kamera og tager billeder af dig, UDEN at du kan tjekke position/lys/den gode vinkel, så er det sårbart. Du blotter dig. Men i en virksomhed betyder det ALT – for så kan du blive set, som den du i virkeligheden af. Og det kan folk mærke. De kan mærke DIG.

Jeg ville ønske, at alle mennesker fik lov til at blive fremkaldt af en professionel fotograf. At blive set gennem et andet menneskes øjne, hvor du ikke kan gemme dig.

Det kan igangsætte en stor healingsproces, og de billeder (3 shoots) jeg har fået taget af Katrine, er noget af det dyrebareste for mig.

De fortæller nemlig en historie, om mig, hvor jeg var/er på det tidspunkt, og hvor jeg var i min udvikling.

Og som Innovatøren som livsformål (ja, Katrine er også håndanalytiker, så det har jeg naturligvis også fået lavet ;)) kan jeg se en stor forandring fra første til det nyeste shoot. (Innovatøren har til opgave af finde på, at skabe sine egne værdier og produkter, at udvikle og forny)

Måske kan du også se forandringen/udviklingen?

2017:

Mine første professionelle billeder til min forretning. Jeg kan huske, at jeg følte, at jeg skulle præstere ét eller andet, fordi de billeder var rigtig vigtige for mig, selvom Katrine var rigtig god til at få mig til at slappe af. Når jeg ser tilbage ser jeg en lidt usikker kvinde, men som samtidig var glad, spændt og stolt over at tage dette skridt.

2018:

Shootet her er EFTER min håndanalyse. Jeg havde den bedste dag, og vi havde det SÅ sjovt. Jeg kan huske følelsen af virkelig at mærke, hvem jeg var og hvad jeg skulle bidrage med. Jeg elsker de billeder.

2019:

Mit allernyeste shoot. Det var magisk dag. Vi var på cykel og kørte rundt i Københavns små gader med Katrines kamera over skulderen. Jeg følte mig så grounded, så rolig, så glad, så… MIG.

Og viser en helt ny epoke i mit liv og min forretning og mit bidrag til verden.

Hvis du drømmer om at få taget billeder (eller analyseret dine hænder) så sender jeg lige et skud ud til Katrine. Hun kan om nogen få dig til at slappe af, og tage (mega flotte) billeder af den du er. Især, hvis du er selvstændig, kan det virkelig løfte din forretning.

Hvad synes du? Hvilke billeder kan du bedst lide?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.