Så er vi kommet ind i november måned, og det er en måned med KÆMPE potentiale. Normalt siger vi, at efteråret indbyder til at sænke tempoet og krybe ind i hulen, men… Ikke helt endnu 😉

Jeg er ikke uddannet numerolog, men jeg har en stor interesse indenfor numerologien og studerer alt om det, jeg kan komme i nærheden af.

Numerologien har modsat astrologien (som ellers arbejder meget sammen) mulighed for at GØRE noget ved de kort du har på hånden, og dét kan jeg godt lide.

Men nu skal det handle om november måned, og hvad der er kørt i stilling for os her på verdensplan.

Denne måned har nemlig potentiale for at være det vildeste vendepunkt for dig.

Så sørg for at bruge månedens energi og månedens gaver, i stedet for at skylle dem ud med badevandet eller bare lade stå til.

November er det man kalder en 4’er-måned. Her prøver vi at skabe et solidt fundament for fremtiden. Det er nu, hvor de frø du har plantet tidligere på året, virkelig begynder at manifestere sig i din nutid.

År 2017 var et år, hvor vi plantede et frø i jorden, og 2018 har handlet om at nære, vande og pleje jorden, så frøet – på et tidspunkt – kan vokse sig stort og stærkt og vise sig for verden.

I denne måned får vi lov til at smugkigge på vores frø og se, hvad det kan blive til.

Men det kræver, at du tapper ind i energien så du går FRA IDE TIL HANDLING/REALITET.

Hav fokus på konkrete handlinger, dine handlemønstre (skaber de det liv, du drømmer om?), få gjort noget ved tingene, få ting til at ske!

Du kan føle dig særdeles idérig og motiveret, så kom i gang med at bruge skovlen, få gjort arbejdet, få skrevet den bog, få lavet den hjemmeside – whatever.

Men løsningen er ikke at kæmpe eller have en 80-timers arbejdsuge. Det handler om at putte din energi i de mindre opgaver lige foran dig – én opgave ad gangen, trin for trin.

På den måde kan du virkelig få skabt og lavet et fantastisk fundament for at manifestere! WOW! Uanset om det gælder kærlighed, økonomi, job, relationer, sundhed eller hvad du ønsker at opgradere.

Helt i tråd med månedens energi holder jeg onlineworkshoppen CONSCIOUS CREATOR. Det er til dig der ikke længere vil nøjes, som er klar på at tappe ind i din skaberkraft, og få redskaberne til at udføre det, du gerne vil! Lær at manifestere og skab dit drømmeliv. For én ting du ikke får igen – det er tid. Gør noget godt for dig selv og haps din billet lige HER ♡ 

2 Comments on Energien for November + hvad du skal have fokus på

  1. lidt sjovt med at sætte et frø i 2017.. jeg blev gravid omkring d. 1/11-2017 – og nu sidder jeg med min 3 mdr gamle datter, som jeg nærer gennem kærlighed, nærhed og mælk <3

    • Det er simpelthen så vanvittigt smukt <3 Og giver SÅ meget mening! Tænk at sætte et nyt lille menneske i verden. Wow 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.