I de sidste 5-10 år har det mest omtalte kosttilskud absolut været… Probiotika. Det er nærmest alt fra hudproblemer til autisme som probiotika har fået ry for at kunne fikse. Men er det virkelig sandt?

 

Nej. Ikke hvis du spørger mig. Det ville da være virkelig dejligt, hvis det var den endegyldige løsning på vores helbredsproblemer at købe et probiotikaprodukt, men sådan er det jo desværre sjældent. Vores kroppe er så individuelle og komplekse, og derfor skal behandlingerne også tilpasses hver enkelt menneske.

Lad mig forklare nærmere – og hvem jeg så egentlig anbefaler probiotika til 😉


 

Vi mennesker er sådan indrettet, at vi ofte gerne vil have én løsning. For så behøver vi ikke at ændre vores livsstil eller se det hele billede. Det er også derfor, at probiotika har vundet så sindssygt meget frem – for her har vi L-Ø-S-N-I-N-G-E-N til vores helbredsproblemer. Men sådan hænger det desværre ikke sammen..

Probiotika anbefales ofte på diverse helseblogs som vidundermidlet alle skal tage, men det handler om, hvor problemerne eller ubalancerne er udsprunget fra.

F.eks. virker probiotika lokalt i tarmen, så hvis dine fordøjelsesproblemer er udsprunget af for lav mavesyre, hvor din krop ikke kan nedbryde maden, vil det ikke være førstevalg at arbejde lokalt i tarmen. Giver det mening?

I stedet vil det være meget bedre at give bitterstoffer til at aktivere mavesyren, så du først og fremmest kan nedbryde din mad – og det vil også lette tarmens arbejde – og SÅ se, om det er nødvendigt at give probiotika.

Og hvis dine hudproblemer er udsprunget af stress, kan du tage nok så meget probiotika, men hvis du ikke håndterer selve stressen – og hvorfor du er blevet stresset – vil din hud ikke blive bedre. Det kan være fint at tage, men det er ikke dér årsagen ligger. I stedet skal det parasympatiske nervesystem aktiveres, og pludselig vil huden have tid og ro til at regenere.


 

Men hvem skal så tage probiotika?

Primært dig med…

  • Candida
  • Forstoppelse
  • Tynd mave
  • En mikrobiogisk ubalance i tarmen
  • Leaky gut/hullet tarm
  • Fødevareintollerancer el. allergier

Det kan også sagtens være aktuelt i andre helbredsproblematikker, men det er langt fra alle, der har behov for det, og som reglen er det fint bare at tage i en periode.


 

HVILKEN TYPE SKAL DU VÆLGE?

Der findes SÅ mange typer probiotika, og det kan være en jungle. Jeg ordinerer ofte:

  • High Bifido fra Udo’s Choice
  • Multidophilus24 fra Solaray
  • Pure Biotic
  • NDS’ produkter
  • Vita Biosa

Udover det, kan kombucha være et lækkert supplement – fx. i stedet for sodavand ♡

Jeg håber, at du kunne bruge indlægget, og del det gerne med en ven eller veninder, der kan bruge lidt inspiration 🙂 

3 Comments on Hvem skal bruge probiotika? (Og hvad skal du vælge)

  1. Hej Carolina

    Ud fra dit indlæg, kan jeg se, at jeg måske godt kunne have gavn af at prøve probiotika.
    Er der en af dem, du nævner, du ville fremhæve mere end de andre?

    Og hvor meget vil du anbefale, at man tager af hver mærke/type?

    KH Michelle

    • Hej Michelle
      Tak for din kommentar 🙂 <3 Jeg synes, de alle er gode til hver især deres ting, men jeg ordinerer mest High Bifido, Multidophilus24 eller Pure Biotic. Start evt. med Pure Biotic (bare følg anvisningen på pakken) i en måned og se, om den kan gøre noget for dig.
      Vita Biosa er rigtig god som supplement, især, hvis man har problemer med at fordøje sin mad ordentligt.
      Håber at det hjalp!
      Knus Carolina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.