Velkommen til Torsdags-interview! En interviewrække med skønne, kloge, seje og inspirerende kvinder, der hver uge giver dig mulighed for at komme lidt tættere på dem, og det de har at byde på.

I denne uge får du lov til at møde Katrine Heller, der har en stor plads i mit hjerte. Katrine er – som hun selv kalder det – en “rullende reol”. Hun er nemlig både personlig rådgiver, håndanalytiker og fotograf, og tilbyder både personlige sessioner, workshops og foredrag. 

Jeg kender Katrine, fordi hun for det første tager billeder til min virksomhed, og fordi hun har kigget dybt i mine hænder – og min kærestes. Begge dele kan jeg VARMT anbefale.

Katrine er en af de få personer, som jeg trofast følger på de sociale medier. Hun deler rundhåndet ud af både smukke ord og billeder, og er så klart og tydeligt: Sig selv.

Følger du ikke allerede Katrine? Så tjek hendes website her, hendes Instagram her, og hendes Facebook her

Hvordan ser dit liv ud lige for tiden?

Katrine: Jeg synes generelt mit liv ser rigtig dejligt ud. Det, jeg har været på jagt efter en stor del af mit liv, er nu min virkelighed, og det er uden jeg egentligt HELT vidste var fa’en det var jeg drømte om.

Men jeg har i mange mange mange år – over 20 år i hvert fald – haft en indre følelse af, at der måtte være noget mere, noget der føltes mere rigtigt inden i mig, noget der ligesom ikke var klikket på plads.

I alle de år hvor jeg gik og længtes, fandt jeg frem til, at det jeg længtes allermest efter var frihed. Daglig frihed, kreativ frihed, personlig frihed, ja og så økonomisk frihed. Den sidste frihed, arbejder jeg dog stadig på vil indfinde sig 😉

 

Hvad går du og pusler med?

Katrine: Jeg går og pusler med rigtig mange ting, små projekter vokser og vokser i bunker på min daybed i stuen. Og venter blot på tiden.
Mange af dem er små kreative projekter, det er planer om billeder i rammer, om ordmageri, om Livets Noter samlet i en bog, og andre lækre ting og sager.

Jeg går også og pusler endnu mere med, hvordan jeg godt kunne tænke mig at min virksomhed udvikler sig. For det er en stor del af den jeg er. Hos mig ændrer ting sig stille og roligt i takt med at jeg gør. Så hos mig kommer man aldrig til at finde en færdig butik, der sælger det samme de næste 5 år. Jeg holder af at lytte nysgerrigt til det der kalder, både indefra og fra livet omkring mig.

Og lige nu er den største ændring der ligger i støbeskeen nok, at jeg ønsker en udvikling på min hjemmeside.
Jeg har ikke helt kunne følge med i at få alle de ‘produkter’ jeg tilbyder frem, så de rent faktisk kan ses af de mennesker, der ikke kender mig i forvejen.
Her kommer den fotografiske-fremkalder-del også til at have en meget større & smukkere rolle.

 

Hvordan er det at bruge sig selv så meget i sit arbejde? Du deler jo både det svære, det sure og det søde, samt erfaringer fra dit eget liv.

Katrine: Først og fremmest er det meningsfuldt.

Jeg tror på at mennesker har brug for mennesker.

Jeg tror på at vi kommer aller længst, når vi mærker, at vi ikke er alene.

Jeg tror på at vi endnu bedre kan få øje på os selv, når vi kan spejle os i andre.

Derfor tror jeg på, at det er så crazy vigtigt at vi kan se, mærke og høre hinanden.

Og DERFOR deler jeg gerne min stemme, mine ord, mine billeder, mine reflektioner og mine livsnoter.

Jeg har ikke lyst til at være nærig med mig selv, selvom det bestemt også kan føles både lidt slidsomt & sårbart, ind imellem.

Og så har det krævet en stor del at mit mod at komme hertil. Det kræver mod at træde frem, at blive synlig og sige ‘ Hej, jeg har faktisk noget at byde på, til jer der skulle ha’ brug for det’

For det er et af de farligste steder, du kan stille dig.

Det er et sted, hvor du kan blive skudt på med alle mulige former for ammunition. Den vi kender aller bedst, er selvfølgelig ‘Hey, hey nu skal du jo ikke tro du er noget’ eller måske den mere nedladende ‘nå hokus pokus, så kom Katrine i fokus’ – den aller værste har for mig været den ordløse, den fra mennesker omkring mig som jeg stolede på, mennesker som jeg holdt af, men mennsker som med tiden har vendt mig ryggen, fordi de synes jeg blev FOR synlig og måske havde FOR meget på hjerte.

Men der kan også være ammunition i form af kopiering, jalousi, ubetænksomhed & respektløshed.

MEN ingen ammunition kan ramme den følelse af frihed og mening og glæde, der udspringer af at gøre, hvad der inderst inde føles rigtigt, af at være lige præcis den man er, og at bruge den stemme man har fået.

 

Hvordan ser en yndlingsdag ud for dig? Hvis du helt selv måtte bestemme?
Katrine: Mine yndlingsdage er dem der begynder i ro, i stilhed, i langsom opvågning.
Dem hvor jeg giver mig selv tilladelse til at nærer mig selv. Og kysse dem jeg elsker.
Det er dage hvor der er rum til reflektion, til ordmagi, og til billeder. Dage hvor jeg connecter med mennesker, enten i den fysiske eller digitale verden.

Dage hvor jeg bruger en stor del af mine talenter.

Så kan jeg have dage med skrivetid, håndanalysetid, fotografisk arbejde og følelsen af god tid, er jeg helt blød & høj af mening & magi.
Og slutter de med at jeg kysser dem jeg elsker, er jeg lykkelig.

Så egentlig kan det vel siges,

at mine fremkalder-dage er de bedste.

Fremkaldelse
af nydelse,

af stemning,

af ord,

af forståelse,

af mennesker,

af billeder,

af mening,

af kærlighed,

af liv.

 

Hvilken periode i dit liv står tydeligst for dig?

Katrine: Den første meget betydningsfulde periode i mit liv, var mit første højskoleophold på Egå ungdomshøjskole, hvor jeg var efter 10. klasse.

Jeg kunne på ingen måde mærke, hvilken vej jeg ville i livet.

Jeg var følelsesløs og fortvivlet, og følte mig SÅ forkert over at jeg ikke havde lyst til at gå i gymnasiet eller på handelsskole som alle de andre.
Dengang vidste jeg ikke, at det jo i sig selv var en styrke, at kunne mærke det.
Så landede jeg midt i et slaraffenland af 80 vidunderlige mennesker, der på den ene eller anden måde havde det ligesom mig. Og på en skole, vi fik ‘foræret’ den første dag med ordene: ‘Det her er jeres skole, I må bruge den som I vil, men husk der kommer nogen ligesom jer, næste år igen, så pas godt på den.’
Det var en skattekiste af kreative fag, og jeg var i himlen.

Mit næste højskoleophold nogle år senere – efter jeg havde afsluttet hf – var nærmest lige så
legende, berigende & lækkert.

Herefter er det selvfølgelig tiden, hvor jeg skabte min lille familie, jeg mødte manden, jeg fik min datter med, og han skænkede mig, mine to bonus-hjertebørn.
At skabe hus, have & et rigtig hjem, var en hjerteopgave jeg tog meget seriøst.

 

Hvilket godt råd ville du give til dig selv som 20-årig?

Katrine: Helt klart at jeg hurtigst muligt skulle finde en håndanalytiker, for det skattekort & den guideline vi har liggende i vores hænder, havde sparet mig for rigtig mange slidsomme omveje, og sparet mig for, at begynde at tvivle så meget på den indre stemme, der faktisk var noget så klar og tydelig som barn & ung.

Desuden;

at blive ved med at puste ud, istedet for at holde vejret.

at ting ordner sig, hvis vi lader dem.

at livet vil leves og ikke kæmpes med.

at det at give og modtage har lige stor værdi.

Og hey, så ville jeg har sagt,

Søde skat, behold kameraet om halsen,

en dag vil du forstå, at det ikke kun er en udgift til filmruller
& fremkaldervæske. Men en måde hvorpå du kan mærke magien, dine hjerteslag, blodet i dine åre og kreativiteten i dit liv. En dag vil du se at verden bliver digital, og at dine billeder vil give værdi & healing til mennesker der har brug for det.

Og søde skat, dine ord vil være vigtige i al sin simplicitet, selvom du lige nu græder over dit lave lix-tal og din manglende universitetsuddannelse.

 

Hvad vil du gerne være bedre til?

Katrine: Jeg vil rigtig gerne være bedre til at tage imod, uden at føle at jeg skylder.
Jeg er opvokset med, at det at kunne klare sig selv, er den vigtigste livsopgave.
Og det er det jo på sin vis også.

Men jeg har fået kludder i nogle kodninger, der fortæller mig, at hvis jeg er hjælpeløs, så er jeg ikke værdig. Hvis jeg ikke kan klare mig selv, er jeg svag. Hvis jeg får uden at give, er jeg ikke elskelig.

De kodninger giver mig helt sikkert noget at arbejde med, ift. at vækste & udvikle min forretning.

 

Hvad ville du ønske, at folk vidste?

Katrine: Jeg ville ønske, at de vidste hvor svært det er for mig, at tage penge for det jeg kan, og det jeg yder og det jeg bidrager med. OG hvor svært det kan være at få en virksomhed til at løbe rundt, så man kan leve godt af det. Mange har slet slet ikke en fornemmelse af, hvor lidt penge der er tilbage i sidste ende, de tror at de penge de giver for en session, ryger direkte ned i lommen. Jeg har aldrig i mit liv arbejdet så meget, og samtidig aldrig nogensinde tjent så lidt. Jeg har stadig ingen feriepenge, ingen opsparing, ingen pension og ingen lommepenge til min datter. Til gengæld eeeelsker jeg det jeg laver & føler den største frihed,

og en meningsfuld glæde jeg altid har ledt efter.

 

Tror du på et liv efter døden?
Katrine: Hmm .. måske ikke sådan sat op. Men jeg tror på at alt er energi og jeg tror på en evig energiudveksling og en evig cyklus i en eller anden form. Jeg tror lige så meget på livet ‘derude’, som jeg tror på livet på jorden.

 

Hvad byder fremtiden på arbejdsmæssigt? Har du nogle spændende planer, du vil dele?

Katrine: Åh jeg har efterhånden så meget i min dreambook
… men jeg er som sagt en person der øver mig i at ‘Go with the flow’
Jeg har købt et nyt domænenavn og jeg higer efter fysiske produkter, der samler flere af mine talenter på en gang.

Mine ord & mine billeder, kalder på SÅ meget mere plads … we will see.

 

Læs også med i næste uge, hvor spirituel pengementor- og revisor Pernille Birkenfeldt gæster bloggen, og giver råd til, hvordan du får større flow i økonomien. Glæd jer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.