Makeup til uren hud eller akne? Tør eller følsom hud? Jeg viser dig mine 3 favoritmærker, som er uden skrappe ingredienser 🌸

Jeg skal være ærlig: Det allerbedste for huden ville være IKKE at bruge makeup. Selvom der findes mere naturlige varianter uden skrappe tilsætningsstoffer, så laver makeuppen alligevel et ekstra lag på huden, der gør det svært for den at ånde, og danner grobund for bakterier.

Især ved uren hud eller aknehud, er det en god idé at minimere makeuppen, eller ofte holde helt fri.

Når DET er sagt, så kan jeg godt forstå lysten til at bruge makeup. Jeg bruger det også selv et par gange om ugen – og har i tidernes morgen endda arbejdet som makeupartist 😉 For mig er det en måde at fremhæve det, jeg godt kan lide ved mit ansigt, og skjule, hvis en bums titter frem dén tid på måneden.

Det kan også bruges som en kreativ proces, hvor du leger med farver og udtryk, og løfter din feminine energi. Som et lille selvkærligt ritual, hvor du giver tid til dig, og viser dine flotte øjne eller læber frem. Der er INGEN skam i at bruge makeup 🌸

Så hvorfor ikke bruge noget, der er lidt bedre for din hud og krop? 😍

Makeup kan nemlig være FYLDT med tilsætningsstoffer: Parfume, mineralske olier, konserveringsmidler, parabener. Tilsætninger, der kan tricke allergi og provokere huden.

Heldigvis er der nogle mærker, der har taget stilling til det, og udelukket det værste, samt har fokus på nærende mineraler, der er langt bedre for huden.

Jeg har udvalgt 3 mærker, som jeg også selv bruger til daglig 🌸🙏🌿


JANE IREDALE

Jane Iredale er noget af det reneste og mest skånsomme makeup på markedet efter min mening. Jeg har i årevis brugt deres faste mineralfoundation, som jeg også anbefaler til mine klienter med akne, da den er utroligt mild ved huden.

Jeg er for nylig blevet fan af deres “disappear”-concealer, der er meget pigmentrig (og derfor dækker godt), og indeholder ingredienser der hjælper med at minimere udbrud. God til dig med urenhuder eller akne.

MEN – konsistensen er ret svær at arbejde med. Den kræver øvelse, men når den sidder, så sidder den godt. Bare lige så du er forberedt 😉


MIILD

Miild Makeup er et dansk makeupmærke der både er Svanemærket, ECO-cert og er AllergyCertified.

Det er derfor godt til dig med sart hud, tør hud, følsom hud eller uren hud (eller dig, der bare gerne vil undgå skrappe ingredienser). Ingredienslisterne er til at forstå, og så kan man se, at Tine og Tanja – som er kvinderne bag mærket – begge er uddannet makeupartister, for farverne er SÅ pæne.

Min favorit pt. er deres blush i farven Peach Pellucid, som passer til de fleste. Jeg børster den på æblekinden og let op mod øret for et naturligt look.

Det næste jeg vil prøve er deres concealer – har du erfaring med den? Så vil jeg gerne høre om det i kommentarfeltet 😍👇


BENECOS

Benecos er et yderst budgetvenligt mærke, som du bl.a. kan finde i helsekosten.

Det er et rigtig godt sted at starte, hvis du er ny til mineralmakeup, og lige skal prøve det an, eller bare ikke vil ofre en formue på makeup.

Jeg har været fan af Benecos længe, og er især glad for deres neglelakker (tror jeg har dem alle), mineralfoundations, brynblyant og blushes.

Deres mineralfoundation passer bedst til en fedtet eller uren hudtype, da den indeholder kaolin-ler, der suger overskydende fedt. Derfor vil jeg ikke anbefale den til en tør eller sart hud, men vælge én fra et andet mærke.

Til gengæld dækker den fantastisk og er god til den fedtede T-zone – og så koster den altså kun 89 kr.


Hvilke mere naturlige mærker bruger du? Er der flere, vi skal have med på listen? 🌸 Jeg elsker at høre fra dig, så del gerne dit tip eller spørgsmål her 👇

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.