I anledningen af International Veganerdag (d. 1. november) tænkte jeg, at ville dele min historie.

Egentlig var jeg ret… Betænksom ved at dele min historie, fordi mit job som sundhedsterapeut ikke handler om mig, men om dig. Alligevel tænkte jeg, at der ikke kunne ske noget ved det, og at du måske endda kunne blive inspireret. Eller få lidt perspektiv. Eller måske ryger det bare i glemslen, og det er også helt okay.

Jeg har siden jeg var barn haft utallige lidelser. Gentagne lungebetændelser, børneeksem, kronisk akne, fødevareintollerancer, gentagne halsbetændelser, 10 kilos overvægt, candida, og min hud kunne ikke trække farvepigment op til overfladen (“du har 80 % risiko for hudkræft, sagde hudlægen”). Jeg var ved lægen adskillige gange, og hver gang fik jeg en ny creme eller ny pille – men intet virkede, og hvis det virkede, så gjorde det kun i kort tid.

Jeg prøvede ALT for at komme symptomerne til livs. For jeg vidste jo godt, at det “bare” var symptomer. Min krop prøvede at fortælle mig ét eller andet. Jeg kunne bare ikke tyde dens sprog.
I mit forsøg på at blive rask prøvede jeg bogstavlig talt alt: Atkins, blodtypekosten, palæo, LCHF, zoneterapi, akupunktur, tarmskylning, Kernesund Familie…
Til sidst, var der kun én ting tilbage at prøve: 100 % plantebaseret kost. Ingen kød, ingen fisk, ingen mælk, ingen æg.

Mælken skar jeg allerede fra min kost da jeg var 12 år, da min hud reagerede med eksem med det samme, jeg fik det. Lægens blodprøver viste dog ingen reaktion overfor det. (I dag ved jeg at det er fordi, at deres blodprøver kun kan vise, hvis der er ALLERGI overfor en fødevare – og ikke intollerance. Der er stor forskel.)

Jeg blev inspireret af den plantebaserede måde at leve på, efter at jeg havde bestilt et par bøger hjem fra USA om emnet. Desuden levede min storebror vegetarisk, og min yogakollega bloggede om, hvor godt det havde hjulpet på hendes hud. Jeg var sindssygt nysgerrig – og MEGA skeptisk!

Det jeg havde mest modstand på, var det etiske aspekt af det. Truth be told, så sprang jeg gladeligt de sider over i mine veganske bøger, hvor der bare stod det mindste om dyrenes ve og vel. Jeg var rent udsagt p*isse ligeglad – jeg ville bare være rask! Så f*uck dyrene og miljøet – det var helt ærligt, sådan jeg havde det.

Jeg skiftede min livsstil om fra den ene dag til den anden. Havde fryseren fuld af køer og kalve, men det måtte ud eller gives væk. Æggene røg, laksen røg, alt der bare havde det mindste animalske over sig, røg ud.
I stedet fyldte jeg mine skabe med bønner, linser, gryn og pasta. Åhhhh, pasta – en længe savnet ven! Som palæo-spiser havde jeg ikke rørt pasta eller brød i 1,5 år, så lykken var stor, da det vendte tilbage.

Jeg tænkte egentlig ikke så meget over, at min mad skulle have en bestemt næringsværdi i starten, så jeg spiste bare alt, som jeg vidste var “ok”. Smoothie til morgenmad, giga salater med bønner og kerner til frokost, og noget 3. til aftensmad. Mellemåltider af frugt, chokolade og nødder.
Allerede efter kun 4 dage, følte jeg det som om, at jeg pludselig havde fået det rigtige brændstof til min krop. Som var jeg en diesel-bil, der før havde kørt på benzin, og nu endelig fik diesel! Jeg følte nærmest at jeg var på lykkepiller, så godt havde min krop det.

Jeg besluttede fra starten af ikke at gøre noget forbudt for mig selv. Altså, at jeg gerne “måtte” spise kød, drikke mælk eller spise æg, hvis jeg ville. På den måde var der ikke noget der fristede, og jeg ville heller ikke slå mig selv oveni hovedet, hvis jeg så pludselig “faldt i”. Og faldt i – det skete én gang. Jeg var helt vildt fuld og på vej hjem fra byen, og jeg spiste et pølsehorn. Er du gal, hvor fik jeg det dårligt. Mavekneb og opkast. Og jeg har aldrig gjort det siden.

I dag er det 4 år siden, at jeg blev veganer. I dag er jeg veganer af etiske og miljømæssige årsager, fordi netop de to emner betyder rigtig meget for mig. Jeg har ro i mit hjerte og ved, at jeg hver dag gør det bedste jeg kan for at passe på vores planet, og de dyr vi deler livet på den med.

Og hvad så med alle mine symptomer? Well, de er gone with the wind! Jeg har ingen eksem, min akne er fuldstændig væk, jeg har ikke haft candida i flere år, jeg tabte mig 10 kilo, har aldrig mere hals- og lungebetændelser, og min farvepigment kan trænge helt op til hudoverfladen, så jeg nærmest er sådan lidt halv-brun året rundt. Mit sind er let og gladt, og jeg kunne ikke ønske mig mere.

Er den veganske livsstil så løsningen for alle? Det vil jeg lade være op til dig. Du må føle efter i dit hjerte, hvad der er det rigtige for dig. Dog vil de fleste af os have glæde af en mere plantebaseret kost, da der er fyldt med fibre og farver, og ikke mindst fantastiske smagsoplevelser, i det køkken.

IMG_5263

Vil du spise vegansk, så kræver det, at du sætter sig grundigt ind i den ernæringsmæssige del, så du får de rette proteiner og fedsyrer i de rigtige mængder. Det kan du få hjælp til os mig eller en vegansk diætist, hvis du har lyst til det. Og husk: Rom blev ikke bygget på én dag. Start i det små og prøv lidt nye opskrifter i køkkenet. Der er en masse inspiration at hente både på Youtube og diverse blogs.

Hvad du selv har lyst til at spise, eller hvilken måde du vil leve på, er din helt egen sag. Det eneste vi som mennesker kan gøre er at være nysgerrige, åbne og prøve nogle ting af. Hvis det du gør ikke virker, så prøv noget andet. Det virkede i hvert fald for mig.
Og så vil jeg invitere dig til at prøve en burger fra Astrid & Aberne på Jægersborggade i København… Nøøøj, de er gode!

Nu vil jeg gerne høre fra DIG! Har du prøvet at leve vegansk eller vegetarisk? Hvordan gik det? Hvad afholder dig fra ikke at gøre det? Jeg vil elske at høre fra dig ♡

img_4798

2 Comments on Min historie: Fra palæo til veganer

  1. Jeg har levet vegansk i ca. 5 måneder nu. Mit forhold til at leve på plantebaseret kost har været meget on/off i en årrække, da det har givet (og giver) en blandet modtagelse hos den nærmeste familie. Det er sjovt hvor meget kød egentlig fylder i de danske hjem. Jeg har nu i en alder af 25 fået en mere stabil rygrad til netop at sige, at jeg udelukkende spiser vegansk. Rent fysisk og psykisk kan jeg mærke, at jeg er langt mere i ét med min krop uden at føle ubehag. Selvom jeg vejer det samme, føler jeg mig alligevel langt lettere.

    • Hej Christina. Tusind tak for din kommentar <3 Ja, det er virkelig tankevækkende, hvor meget kød kan skabe røre i vandene. Nogle kan tage det meget personligt, at man ikke spiser kød. Du er super sej, og det lyder til, at du virkelig lytter til din krop. Jeg får også præcis samme følelse i min af at spise vegansk, så det er svært at lade være 😉 Kh. Carolina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.