Lige siden jeg var lille, har jeg haft spirituelle fornemmelser. Det er dog først i min voksenalder, at jeg har fået ‘system’ på det og forstået min spirituelle side. Hvilke redskaber jeg bruger og hvorfor, kan du få svar på her…

For mig er spiritualitet lige så almindeligt som at være menneske. Faktisk mener jeg, at ALLE mennesker er spirituelle, uanset om de dyrker det eller ej, fordi det at være menneske på en planet der svæver rundt i Universet bare ER spirituelt eller overnaturligt.

Desuden er der så meget vi ikke forstår eller har begreb om, selvom vi mennesker gerne vil tro, at vi har svaret på alt. Det har vi bare ikke. Og der foregår meget mere end det vi kan se med det blotte øje – det er jeg sikker på.


 

Spiritualitet kan hurtigt blive ‘fluffy’ og hokuspokus. Det behøver det dog ikke at være. For mig er spiritualitet…

♥ Noget rart, som giver mig god energi

♥ Noget jeg bruger som guidance i mit liv

♥ Noget som jeg bliver ved med at træne og øve mig i

♥ Noget som gør, at jeg kommer tættere på mig selv og den jeg er

Hvad er spiritualitet for dig, og hvordan bruger du det?


 

De redskaber jeg bruger, kan sagtens svinge efter mit humør. Jeg lytter til mig selv, og hvad jeg har brug for. Jeg har dog nogle ting, som er så inkorporeret i min dagligdag, at de er faste elementer. Dem fortæller jeg om her:

1. Mine orakelkort “Lysets Vogtere”

Jeg købte disse kort for flere år siden, men der skulle faktisk gå en del tid, før jeg var “klar” til dem. Nu bruger jeg dem til gengæld dagligt, og har dem altid med i tasken – det kan mine veninder skrive under på, haha 😉 Vi ligger ofte et par kort på de situationer i vores liv, vi har lyst til vejledning i.

TIP: Find dine englekort i butikken ‘Tessies’ i Kbh, ‘Bog & Mystisk’ i Valby eller ‘Soul Books’ i Kbh. Mærk efter, hvilke der “taler” til dig – det er dem, der er til dig.

 

2. Buddha-duftlampe fra Duftverket

Jeg ELSKER min fine duftlampe, som bringer mig glæde hver gang, jeg kigger på den. Det er OGSÅ spiritualitet for mig – glæde og velvære i hverdagen, som hæver min energi. Oppe i toppen putter man små tern af håndlavet duftvoks lavet på soja, og stearinlyset i bunden smelter voksen langsomt, så der breder sig en skøøøn duft overalt i hjemmet. Ahhh…

TIP: Skriv til Lene (som ejer Duftverket), hvilke dufte du kan lide, og så blander hun lidt forskelligt til dig. Personligt elsker jeg alle ‘cotton’-dufte (friske) og Enchanted Forrest. 

 

3. Bøger om de spirituelle love, affirmationer og personlig udvikling

Vi kan altid blive klogere, og det er fantastisk, at mennesker ude i verden deler deres viden i bøger, som vi andre kan låne og købe. Jeg finder mine spirituelle bøger på nettet, på bibliotiket og bliver inspireret af, hvad andre læser.

Det er ikke alle bøger, jeg læser fra enden til anden, men mærker efter, hvornår jeg er “mæt” af en bog. Der er ingen regler. Jeg har altid gang i 1-2 stykker, som jeg læser en smule af dagligt. Det bliver til mange bøger på et år, og jeg får en positiv og inspirerende saltvandsinsprøjtning dagligt.

TIP: En klassiker du MÅ læse er Louise Hay’s “Helbred dit liv”, som har ændret millioner af liv derude. Inkl. mit. Og så er min nye yndlingsbog “Rise Sister, Rise”, som er dybt inspirerende. 

 

Jeg håber, at du kunne bruge indlægget, og del gerne i en kommentar, hvordan DU dyrker din spiritualitet – hvis du altså gør. Jeg elsker at blive inspireret af dig derude 🙂

Carolina

2 Comments on Mine spirituelle redskaber

  1. Hej Carolina

    Jeg synes også det er lidt fluffy som du skriver, men samtidig spændende 🙂
    Hvor har du købt dine fine krystaller?

    Mange hilsner Julie

    • Hej Julie
      Tusind tak for din besked <3 Dem har jeg købt i min yndlingsbutik Tessie's som ligger i København. De har et kæmpe udvalg af krystaller, så der kan du finde dem og en masse andre slags 🙂
      Knus Carolina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.