Holistiske julegaveønsker?⭐🎄 Igen i år er min ønskeliste fyldt med bæredygtige, holistiske ting, som er valgt med omtanke og omhu, og som jeg VED, at jeg kan bruge. Hvad mon der ligger under træet i år?

Jeg nyder virkelig julen med al dens hygge, varme og lækkerier. Og selvom jeg fylder 30 lige om lidt, så glæder jeg mig stadig til julegaverne under træet. Dog glæder jeg mig mest til at give, og at se min kæreste når han pakker ******** op på mandag – åh, hvor jeg håber, at han bliver glad.

Når jeg selv ønsker mig ting, mærker jeg virkelig efter. Jeg vil ikke ønske mig ting ‘bare fordi’. Derfor stiller jeg mig selv følgende spørgsmål, før det kommer på ønskelisten:

🍁 Ville jeg selv have købt dette?

🍁 Er det langtidsholdbart?

🍁 Passer det til min livsstil?

🍁 Vil jeg virkelig nyde det?


Se hvilke ting, der kom på i år:

1: Glow Guasha, 399 kr.

Jeg har allerede en soladit-guasha fra Honest Beauty Talks, og jeg bruger den næsten hver aften. Min hud kan ikke undvære den! Derfor vil jeg gerne supplere med denne smukke glow-guasha med takker, som jeg tænker vil være godt til mine ømme “computer-skuldre”. Eller hvis mine kinder har brug for lidt ekstra glød.

2: Bukser fra Moshi Moshi, 699 kr.

De blødeste, rareste bukser, som jeg både kan arbejde i, men som også kan bruges til en café-tur eller middag med kæresten. Jeg ELSKER når tøj både er rart at have på – men samtidigt ikke ligner joggingtøj.

3: Guldbestik fra Aida, 349 kr.

Jeg har længe ledt efter guldbestik, som kunne tåle opvaskemaskine. Langt de fleste sæt jeg har fundet, har kun kunne tåle håndvask, og det gider jeg altså ikke 😉 Heldigvis fandt jeg dette sæt, som jeg håber ligger under juletræet. Ellers må jeg ønske mig det til min fødselsdag i januar.

4: Mineral Radiance Mask fra Trilogy, 219 kr.

Søger du en ansigtsmaske, der nærmest suger urenhederne ud af huden og fjerner overskydende fedt? Så behøver du ikke at lede længere. Jeg er så vild med masken fra Trilogy, som jeg opdagede dengang, jeg arbejde i helsekost. Konsistensen er så lækker og cremet, og så dufter den vidunderligt af mandel/marcipan.

5: Kort kimono fra Sissel Edelbo, 899 kr.

Udover de smukke prints og designs, så tiltaler værdierne bag Sissel Edelbos design mig også. Alle stoffer er båret af indiske kvinder, så produktionen er super bæredygtig. Det betyder også, at der kun er én af hver slags, så hvis du finder din favorit, skal du ikke tøve med at slå til.

6: Mineral Blush fra Miild, 250 kr.

Jeg har faktisk ikke prøvet noget af Miilds makeup før, men jeg har længe luret på denne smukke ferskenfarvede blush, der passer godt til min skandinaviske hud med gylden undertone. Jeg er altid på jagt efter den PERFEKTE fersken/abrikos-farve, og denne er et virkelig godt bud.

7: Crop Top fra Moonchild, ca. 420 kr.

Pænt og funktionelt yogatøj? Jatak! Jeg tænker at bruge den croppede top til mine højtaljede shorts eller bukser, som jeg elsker at praktisere yoga i. Den vil også være fin under en bluse til hverdag, hvis jeg ikke har lyst til at være nedringet 😉

8: Bodybalm fra Rudolph Care, 425 kr.

Til hverdag bruger jeg mest bare en økologisk olivenolie til kroppen (ja, den fra køkkenet), men jeg kunne godt tænke mig at opgradere til denne lækre balm. For det først er jeg ret vild med Rudolphs produkter, og for det andet kan denne salve bruges både til ansigt, krop, læber og tørre spidser.

9: Honey & Hibiscus Hårkur fra John Masters, 301 kr.

Verdens bedste hårkur? Jeg er rimelig obsessed med mit hår og går ret meget op i hårpleje, som helst skal være økologisk og så naturligt som muligt – men også virke. Og DET har jeg fundet i John Masters. Hårkuren er fuldstændig uovertruffen til tørt vinterhår, der trænger til ekstra pleje.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.