Vi er kvinder er SÅ gode til at være der for alle andre ♡

Vi giver SÅ meget af os selv på vores job, er der for vores veninder, vores forældre, kommer med kage til personalemødet, tager rengøringen derhjemme, og jeg kunne blive ved 😉

Ofte putter vi os selv i sidste række – men det er svært at give noget til andre, når vi ikke er der for os selv.

Derfor vil jeg gerne invitere dig til, at prøve at være en slags mor for dig selv, og være ekstra opmærksom på dine EGNE behov.

Spørg dig selv flere gange dagligt: ”Hvad har jeg brug for?”


 

Når vi bliver voksne og flytter hjemmefra, har vi ikke den primære omsorgsperson i nærheden, som vores forældre (forhåbentlig) har været.

Der er pludselig ikke nogle til at minde os om, at vi skal huske en ekstra varm trøje om vinteren, at tisse af inden vi skal ud og gå, eller putte os når vi er syge eller har brug for ekstra omsorg. 

Derfor kan du hurtigt ryge ud i en ond spiral, hvor du glemmer dine egne behov, og ikke mærker efter, hvad din krop egentlig har brug for.

Kender du det?

Jeg ser det ofte i min klinik, hvor mine klienter (og deres binyrer) er udkørt, huden stresser, maven er gået i stå og humøret er nede… Og det de mest af alt har brug for, er en fridag, en blød dyne, sund mad og ekstra omsorg.

Så hvorfor ikke give det til dig selv, og tage nogle af symptomerne i opløbet?

Derfor har jeg lavet en liste til dig her, med inspiration til selvomsorg. Tilføj selv dine egne punkter og tænk over, hvad selvomsorg er for dig ♡

 

Inspiration til selvomsorg:

  • Lav hjemmespa
  • Tag en middagslur
  • Lig hjemme på sofaen og se Netflix (en hel dag!)
  • Sig nej til de ting, du ikke gider
  • Og sig ja til de ting, du gerne vil
  • Vær det menneske du er – i stedet for at være den, andre gerne vil have, at du skal være.
  • Gå i seng kl. 21-21:30, der restituerer din krop bedst
  • Udvælg 2 dage/aftener, hvor du bare kan være fuldstændig dig selv, og lade op som du har lyst til.
  • Skær ned på aftalerne
  • Gå på toilettet når du skal
  • Tal pænt og rart til dig selv

Jeg håber du kunne bruge det ♡ Har du brug for hjælp til dine symptomer, at du altid velkommen til at sende mig en mail på mail@carolinaellie.com eller booke din tid til konsultation med det samme HER.

Ha’ en skøn dag!

Carolina

2 Comments on Øg din sundhed med selvomsorg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.