I serien om gluten fortalte jeg i første indlæg om, hvad gluten egentlig er, og hvordan man skelner mellem intolerance og allergi. Hvis du ikke læste det, kan du finde indlægget HER

I denne del af serien vil jeg fortælle dig, hvad der er gluten i, og hvordan du kommer i gang med en glutenfri livsstil – hvis du føler, at det er noget for dig (og din mave).

Glutenfri livsstil har ry for at være svært og uoverkommeligt, men det er ikke min erfaring. Jovist, det kræver at du tænker i nye baner og læser varedeklarationer, men lige pludselig bliver det glutenfrie valg en vane som alt andet.

Hvad er der så gluten i? Jeg har lavet to lister til dig: En oversigt over glutenholdige varer, og en oversigt over, hvad du kan bruge i stedet.


 

GLUTENHOLDIGE VARER:

Mel/korn: Hvedemel, spelt, durumhvede, enkorn, emmer, rugmel, rugkerner, grahamsmel, byg, sigtemel, hvedeklid, hvedekim, hvedekerner, mannagryn, bulgur, couscous, samt i havregryn, müsli, havreklid mm. Havre indeholder ikke naturligt gluten, men produceres ofte samme sted som glutenholdige produkter. Derfor vælg glutenfri havregryn for at være på den sikre side.

Der er ofte også gluten i færdigvarer: Købebrød, kager, kiks, pasta, rasp, vafler, morgenmadsprodukter, bageblandinger, saucer, færdige farser, pølser, patéer, pålæg, frysepizza/frostprodukter, sennep, ketchup, mayonnaise, remoulade, karry og i mange krydderiblandinger.

Slik: lakrids, lakridskonfekt, vingummi, karameller, fyldte chokolader.

Øl: indeholder gluten, men der findes glutenfri øl.

 


 

GLUTENFRI VARER:

Meltyper du kan bruge i stedet: Quinoamel, kastanjemel, boghvede, havremel, mandelmel, amarathmel, rismel, majsmel, hirsemel.

Mælk: Hjemmelavet mælk og fløde på mandler, glutenfri havre eller cashewnødder.

Grøntsager, frugt, nødder og kerner i lange baner.

Dressing: Olie/eddike-dressing, hummus, pestoer

Helsekost: Glutenfri ketchup, mayo, sennep og remoulade

Brød: Hjemmebagt brød og/eller glutenfri bageblandinger fra helsekosten

Slik: Glutenfrit slik, glutenfri chips og raw chokolade

Pasta: Glutenfri pasta og lasagneplader lavet på ris, majs eller grøntsager

VIL DU HAVE LISTEN SOM PDF? SÅ ER DEN TIL FRI DOWNLOAD HER: GlutenfriOversigt

 

De fleste velassorterede supermarkeder har ofte en glutenfri afdeling, hvor du kan finde alt fra chokolade til fuldkornsbrød. Desværre er de ofte ikke så næringsrige og stærkt forarbejdede. Derfor vil jeg anbefale dig at bage dit eget brød, og holde fokus på frugt, grønt, nødder og kerner, så din glutenfri livsstil ikke ender op i glutenfri bagels og Twix 😉

Helsekosten er din ven med glutenfri produkter, men det bedste du kan gøre er at gå i køkkenet selv, og lave mad fra bunden. Det er også sundest på den lange bane.

Jeg håber, at du kunne bruge min lille glutenfri guide, og del gerne med én du holder af, som kan bruge inspirationen ♡

Carolina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.