Kender du følelsen af aldrig at have tid nok? At kigge tilbage på din dag eller uge og tænke: “Jeg nåede jo slet ikke det, jeg ville!” 🌸🌿 Jeg kender det alt for godt. Derfor deler jeg mine 3 bedste og lavpraktiske tips til, hvordan du skaber mere tid (og frihed) i dit liv, med meget simple ændringer 🌟 Se bare her…

TID er vor tids allervigtigste valuta. Penge kan man altid tjene – men tid… Den får du ikke igen. Og med den gigantiske informationsmændge, sociale medier, mails og bipbipbip der sluger vores tid råt, er det dødpine vigtigt, at vi er opmærksomme på vores tid. Styrer du din egen tid? Tager du ansvar for din tid, og hvad du bruger den på?🌸🌿 Styring af tid er personligt én af de ting, jeg bliver VED med at øve mig på, fordi jeg kan mærke, hvor meget det giver mig, når det lykkedes… Oh boy, al den frihed og ro der kommer af det! 

Så… Hvad kan du egentlig sådan helt konkret og lavpraktisk gøre for at skabe mere tid, og generelt bruge den bedre? 🌟 Det deler jeg med dig her:

 

1. Køb dine dagligdagsvarer online 🌿

Én af de ting, der har gjort en stor forskel i at frigive mere tid i mit liv, er at købe mine dagligvarer online. Måske du kender det her med at ‘sjat’-handle mange gange i løbet af ugen? Det gjorde jeg.

Selvom det er lidt dyrere at handle online, så er det det hele værd at købe dine varer på internettet, fordi du på den måde bliver tvunget til at skabe overblik over, hvad du skal have at spise i løbet af ugen.

Gør du det, laver du automatisk madplan for ugen, og får kigget skabe og skuffer igennem for mad, før du trykker “køb”. Det er både mere bæredygtigt, og du sparer en masse tid, fordi du ikke skal finde på aftensmad hver dag, og stressende løbe ned i Netto kl.17:30 (som alle andre) og handle ind.

Personligt handler jeg én gang om ugen hos Nemlig, hvor jeg laver ét stort køb med alt, hvad vi skal bruge. Det har i hvert fald sparet mig 2-4 timer om ugen at få leveret mine varer, som jeg så kan bruge det på jeg elsker. 

 

2. Skab overblik med din kalender-app🌟

Hvis du er iPhone-bruger som jeg, så kender du til den kalender-app, som allerede ligger på telefonen. Der skete dog et STORT skifte i mit overblik og optimering af tid, da jeg begyndte at bruge ‘Week Calender’-app’en i stedet for.

Visuelt giver dig et langt overblik over hele måneden med alle dine aftaler end den anden app, fordi du kan vælge den visning der hedder ‘Mini-måned’, og så kan du synkronicere den med fx. din kærestes, så I kan se hinandens arbejdstider og aftaler.

Det har vi gjort herhjemme, og det gør det så let at se, hvornår vores dage/uger er for fyldte, og hvornår vi har brug for at skabe luft i kalenderen. Jeg bruger slet ikke den “gamle” kalender-app mere, da den virker så rodet og uoverskuelige i forhold til Week Calender, som bare har et bedre og meget mere overskueligt design.

 

3. ‘Nej’ er dit vigtigste ord🌸

Hvis du minder lidt om mig, så kender du til ordet ‘burde’. “Jeg burde også se mine veninder hver uge”, “jeg burde også træne 3 gange om ugen”, “jeg burde også tage til min tantes fødselsdag i weekenden”… Men ved du hvad – der er intet du BØR eller SKAL. Du er et frit menneske, der er fri til at gøre PRÆCIS, hvad du vil. Tænk lige over det. Der er ingen der bestemmer over dig. Selvfølgelig er der konsekvenser af vores valg, men mærk efter i dig selv – hvad er vigtigst? At du er glad, eller at du gør det du ‘bør’?

Derfor er ordet ‘nej’ det vigtigste ord at lære. Et nej til andre, er et JA til dig. Et nej til venindekaffen er et JA til dine drømme. Et nej til tantes fødselsdag, er et JA til lørdag med din kæreste og brunch et lækkert sted.

Er du god til at sige nej? Og prioritere din tid på det, der er vigtigst for dig?


 

Og nu vil jeg gerne høre fra dig! Hvad gør DU for at skabe mere tid og frihed i dit liv? Har du et tip, du gerne vil dele med os andre? Sharing is caring, så smid en kommentar her 😌 Jeg vil elske at høre fra dig 🌸

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.