Den danske sommer er sparket i gang, men det er ikke for alle, at sommeren er lige rar. Måske bliver du meget bevidst om din krop, måske du falder i fastfoodfælden fordi du glemmer at spise, eller måske du er bange for at spise for meget frugt, fordi du har hørt, at frugtsukker er farligt.

Men bare rolig – jeg har dækket dig ind. Jeg har nemlig strikket 10 skønne velværetips sammen til dig, så du kan få den BEDSTE sommer overhovedet – uden at skulle tænke på alt muligt andet end at have det GODT! ♡

Mine top 10 velvære-tips for en amazing sommer:

1. NYD SOLEN I SMÅ DOSER

Solen og solbrun hud er sååå skønt, men det er krebserøde skuldre og forbrændte næser altså ikke. Du behøver ikke smøre dig ind i litervis af solcreme, men nyd i stedet solen i små doser, og hav lidt let og lækkert tøj til at dække dig ind med, når solen bliver for kraftig.

 

2. SPAR PLASTIKKEN

Køb en glas- eller metalflaske til at have med dig overalt. Det er SÅ fedt at passe på miljøet, og så er det langt mere lækkert at drikke af en smuk glasflaske, end en forsuttet plastikflaske, der sviner miljøet til.

Du sparer desuden MANGE penge ved at have dit vand med selv, og jeg plejer bare at spørge i butikkerne, om de kan fylde min vandflaske op – de plejer at være så søde til at hjælpe.

(Min glasflaske er en ‘Retap’, og kan bl.a. købes HER.)

 

3. TAG TIL KONCERTER

… Og festivaller og udendørsaktiviteter og… Ha’ det sjovt! Selvfølgelig kunne du godt begynde at læse pensum op eller fordybe dig i arbejde, men tro mig: Det får du RIGELIGT tid til. Nyd i stedet at solen står højt på himlen, og tillad dig selv at slippe alt det praktiske og kontrollen, og tag ud og hav det sjovt med dine venner. Det kommer du ikke til at fortryde.

 

4. GLEM ALT OM DET ‘FARLIGE’ FRUGTSUKKER

Frugt er en gudespise! Smækfyldt med vitaminer, mineraler og fibre – bedre får du det ikke. Der er en grund til, at det ser så indbydende og farverigt ud ♡ Vi skal spise det! Og så er det nemt, billigt og hurtigt at have med på farten. Mums. Nyd det i rå mændger!

 

5. LÆS BØGER

Få læst de bøger, der har samlet støv på din hylde. Fordyb dig i spændende skønlitteratur, du bare læser for din egen fornøjelses skyld, eller læs halv- eller helfaglige bøger, der gør dig klogere og mere inspireret. Undgå at falde i telefonfælden, hvor du bare scroller i timevis på stranden – her er det altså langt hyggeligere at ligge med en god, spændende bog.

 

6. LAD SELVHADET BLIVE HJEMME

Smukke – du ser dejlig ud. Du er god nok som du er. Du behøver ikke tabe 5 kilo. Ingen kigger på dine arme/lår/bagdel/whatever.

Selvhadet kan du ikke bruge til noget. Det er spild af tid og energi. I stedet kan du bruge den energi på at tale pænt til dig selv og om dig selv, rose de dele du er glad for, og omfavne den du er. Tilbring også tid sammen med folk, der ikke taler grimt om deres udseende – de er langt hyggeligere og nærende at være sammen med. Promise!

 

7. HA’ SNACKS MED

Uh, kender du det dér med, at du har været ude en hel dag i det gode vejr og haft det sjovt, og PLUDSELIGT går det op for dig, at du har glemt at spise?

Det gør jeg! Måske bliver du også lige så ‘hangry’? 😉

Dæk dig ind ved at have et æble, en bar og en lille bøtte mandler med i tasken. Jeg lover dig at det gør underværker når den lille sult melder sig, og du kan spare mange penge på den konto (du undgår fastfood-fælden).

 

8. MINIMER MAKEUPPEN

Eller endnu bedre: Drop den helt! Hør her – du er sååå smuk uden makeup. Især som sommeren med den solgyldne hud, de små fregner på næsen og lyse striber i manken. Du behøver ikke makeup! + det er skide varmt udenfor, og det er virkelig ufedt at have smeltende foundation i hele kraniet. Skip makeuppen, spar tiden og nyd livet!

 

9. TILLAD DIG SELV AT BLIVE HJEMME

Sommervejret indbyder til fart over feltet, 1000 aftaler, solbadning og kølig hvidvin i byen. Men – nogle gange har man bare brug for at blive hjemme. Det er helt okay at have lyst til at være dig selv, sige nej tak til aftaler, trække i pyjamasbukserne og stene Friends hele dagen. Og pille i din egen navle. Og lave hjemmespa på badeværelset. Eller sove. Du behøver ikke at være ude bare fordi, at det er godt vejr. Lyt til dig selv ♡

 

10. RED DIN SØVN

Kender du til mørklægningsgardiner? Og her taler vi altså ikke om Tyskland i 1940’erne (sorry for den reference), men om den slags gardiner, der holder alt sollys ude, og som redder din søvn. Et helt mørkt soveværelse er vigtigt fordi det er i mørke, at søvnhormonet melatonin stiger drastisk = fantastisk søvn. 

Kan bl.a. fås i Ikea og i JYSK.


Jeg håber, at du har fået inspiration til at få en kickass, dejlig og nærende sommer, og del gerne med en ven, der kan bruge de her tips ♡

Stort knus,

2 Comments on Top 10 velvære-tips til en FANTASTISK sommer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.